Hvad F… er et øvelokale?

Det er et rum, hvor jeg er alene og kan lyde dårligt, eksperimentere på mundharpe, spille det samme igen og igen og igen og INGEN kan høre hvad jeg laver. Det er også der, hvor jeg bare sidder og stener. Det er virkelig en vigtig egenskab. 

Jeg er ikke verdens mest blufærdige menneske, men hold da op, hvor har jeg svært ved at spille noget der ikke er rigtigt godt eller færdigt for mennesker. Selv folk jeg holder meget af. Derfor har jeg også uendelig svært ved at skriv musik i lejligheden, for jeg kan høre min nabo, så kan de også høre mig. Det er her et øvelokale kommer ind i verden. 

De sidste 6 måneder har jeg stået for et lokale. Det valgte jeg, fordi så kunne jeg bestemme, hvordan det skal se ud og hvordan man bruger lokalet. Det har i praksis betydet, at jeg har brugt rigtig meget tid på at besvare mails, sms’er, finde nye lejere, kæmpet for at få en varmpumpe og ryddet op, hente og finde gear og stort set ikke øvet. Da jeg overtog lokalet, tror jeg ikke der har været støvsuget i 8 år og lokalet var kaos. Det mindede om mit barndom, hvor jeg havde en sti igennem min legoby på mit værelse, denne gang var det bare forstærkere, klaverer, trommer, trommekasser, stativer osv. der var kastet tilfældigt ind, hvor der var plads. Heldigvis kom der et nyt band ind, hvor vi 5 drenge gav lokalet en overhaling på 2 timer. Så nu er lokalet nogenlunde rent. Gearet står nu på reoler, gulvet er nogenlunde rent og jeg sidder i en sofa der var rigtig dyr i 1982. 

Jeg mangler kun at få fat i nogle højtalere, så der kun er et sanganlæg og ikke 3. Bare stativerne fylder 6 kvm. Det er altså meget i et lokale. 

Og hvorfor så bruge alt den energi på det lokale? Fordi jeg sidder i en sofa. Lokalet er 21 grader varmt og jeg har lige øver de samme 4 akkorder igen og igen i knap to timer og kl. er 10.44. Det er monster fedt!